Inflationen i de lande, der har euroen som valuta, er steget med 7,0 procent i april sammenlignet med samme måned året forinden.
Det viser et estimat fra det europæiske statistikkontor Eurostat ifølge nyhedsbureauet Reuters.
I marts var inflationen på 6,9 procent.
Senere på ugen holder Den Europæiske Centralbank sit næste rentemøde. Derfor har der også været fokus på dagens inflationsmelding, og hvor sejlivet inflationen er.
/ritzau/