Morgan Stanley vil fyre omkring 3000 medarbejdere

    Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley har planer om at fyre omkring 3000 medarbejdere.

    Det fortæller kilder med viden om fyringerne til mediet Bloomberg.

    Antallet svarer ifølge Bloomberg til omtrent fem procent af virksomhedens globale arbejdskraft. Det er eksklusive finansielle rådgivere og deres underordnede.

    Det er blot få måneder siden, at Morgan Stanley nedlagde to procent af sin arbejdskraft.

    En række af de største banker på Wall Street har leveret, hvad der ifølge Bloomberg bliver betegnet som skuffende resultater for første kvartal.

    Det skyldes blandt andet mindre indtjening indenfor rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder.

    /ritzau/