Demonstranter angriber politiet under 1. maj-demonstrationer i Paris.
Det skriver det franske medie Le Parisien.
Politiet i Paris følger demonstranterne på en optogsrute fra Place de la République til Place de la Nation.
Allerede kort efter at optoget startede, blev de kampklædte betjente, som gik foran demonstranterne, ifølge det franske politi angrebet med diverse former for kasteskyts, skriver mediet.
Billeder på sociale medier viser, at nogle demonstranter kaster sten, øldåser og fyrværkeri efter politiet.
Optøjerne fik politiet til at opdele optoget i to. Det franske politi oplyser, at 30 personer er blevet anholdt i Paris.
Ifølge Reuters har politiet i Paris og den vestfranske by Nantes affyret tåregas mod demonstranterne.
1. maj bliver i Frankrig brugt på at markere lønmodtagernes udbredte utilfredshed med præsident Emmanuel Macrons pensionsreform.
På tværs af landet er titusindvis gået på gaden for at demonstrere, skriver nyhedsbureauet dpa.
De franske fagforeninger har indkaldt til demonstrationer 300 forskellige steder og venter ifølge dpa mellem 500.000 og 650.000 deltagere.
Alene i Paris ventes demonstrationerne at trække op mod 100.000 på gaden.
Nyhedsbureauet Reuters skriver dog, at fagforeningerne håber, at helt op til en million demonstranter vil tage del i protesterne.
Politiet i Frankrig har været forberedt på, at 1. maj kan udvikle sig til en voldsom affære i de franske byer. Blandt andet bruger politiet droner til at overvåge situationen i Paris og flere andre store byer.
Den første del af dagen er ifølge dpa forløbet relativt roligt. Billeder viser dog, at der blandt andet i Lyon i Sydfrankrig er tændt bål i gaderne, og at kampklædte betjente er på plads i flere byer.
Demonstrationerne 1. maj følger efter protester, som siden nytår gentagne gange har forstyrret trafikken og spærret gaderne især i Paris. Også her har demonstranterne vist deres utilfredshed med pensionsreformen.
Normalt går mellem 100.000 og 160.000 på gaden på tværs af Frankrig for at markere 1. maj.
Emmanuel Macron er kommet i voldsom modvind, efter at han fremlagde sine planer om at indføre højere pensionsalder i Frankrig.
Befolkningens modstand er ikke blevet mindre, siden Macron vedtog reformen i midten af marts ved hjælp af artikel 49.3 i den franske forfatning.
Den tillader regeringen at vedtage lovgivning uden først at sikre sig, at der er et flertal for lovgivningen i parlamentet.
Reformen betyder i korte træk, at pensionsalderen hæves fra 62 til 64 år.
/ritzau/
