Erdogan: Tyrkiske soldater dræber IS-leder i Syrien

    Den formodede leder af Islamisk Stat (IS) i Syrien, Abu Hussein al-Qarashi, er blevet dræbt af tyrkiske styrker.

    Det oplyser den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

    – Den nationale efterretningstjeneste i Tyrkiet har gennem lang tid sporet Abu Hussein al-Qarashi.

    – Denne person blev i går (lørdag) elimineret i en operation, som blev udført af Tyrkiets efterretningstjeneste i Syrien, siger Erdogan ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

    30. november sidste år meddelte det amerikanske forsvarsministerium, at den tidligere IS-leder i Syrien, Abu al-Hasan al-Hashimi al-Qurashi, var død.

    Ifølge USA blev han dræbt i en operation, som blev udført af den overvejende kurdiske Frie Syriske Hær.

    Han var ifølge vestlige efterretninger bror til den mest berygtede IS-leder, Abu Bakr al-Baghdadi, som blev dræbt i Syrien i 2019.

    /ritzau/