Søndag eftermiddag er Fynske Motorvej helt spærret i østgående retning mellem Blommenslyst og Odense.
Det skyldes et færdselsuheld, skriver Fyns Politi på det sociale medie Twitter.
– Vi skal indtrængende bede bilister om at blive i deres biler og ikke rende rundt mellem vognbanerne! lyder det fra politiet.
Vagtchefen oplyser til Ritzau, at man for nuværende ikke kan oplyse yderligere om omstændighederne ved uheldet.
Fyns Politi ved ikke, hvor længe redningsmandskab og politi skal arbejde på stedet endnu.
/ritzau/











