To mænd er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om databedrageri.
Det har Retten i Aarhus besluttet, skriver Østjyllands Politi på det sociale medie Twitter.
Begge mænd nægter sig skyldige i sigtelsen, som drejer sig om databedrageri af særlig grov beskaffenhed. Den ene har kæret kendelsen om fængsling til landsretten.
Østjyllands Politi mistænker mændene for uberettiget at have fået udbetalt spilgevinster for flere millioner kroner.
Hvad sigtelserne mere præcist drejer sig om, har det ikke været muligt at få oplyst.
/ritzau/