Nordsjællands Politi har fået en anmeldelse om et muligt skyderi i shoppingcentret Sillebroen i Frederikssund.
Det oplyser politikredsen på det sociale medie Twitter.
Politiet skriver, at der umiddelbart ikke er nogle tilskadekomne i forbindelse med hændelsen, og at det tyder på et internt opgør.
Nordsjællands Politi oplyser ikke, hvorvidt der er nogle anholdte i sagen. Det fremgår heller ikke om, man har bekræftet, at der er blevet skudt i centeret.
Ritzau forsøger at få en kommentar til sagen fra Nordsjællands Politi.
/ritzau/