Holstebros berømte vartegn – skulpturen “Kvinde på kære” – er snart tilbage i byen, efter at det for næsten to år siden blev beskadiget.
Det oplyser Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.
Alberto Giacomettis skulptur, der i folkemunde også er kendt som “Maren o æ woun”, blev købt til Holstebro i 1966.
De sidste næsten to år har den dog været ude af Danmark for at blive repareret kunsteksperter.
I juli 2021 blev skulpturen beskadiget, da hun som vanligt skulle op fra sit underjordiske nattelogi, skriver kommunen.
– Holstebro Kommune er taknemmelige for at få Maren tilbage, der er en værdifuld skikkelse på flere måder.
– Hun er byens kunstneriske og folkekære vartegn, men også en skrøbelig skulptur og et kunstværk i absolut verdensklasse.
– En status der – med hjælp fra professionelle fagfolk, Kunstgiesserei St. Gallen i Schweiz og Giacometti Fondens efterfølgende godkendelse – er intakt igen, skriver kommunen i pressemeddelelsen.
/ritzau/