Regeringen vil stille krav om, at ansøgere om dansk statsborgerskab skal have bopæl i Danmark, indtil ansøgeren har deltaget i en grundlovsceremoni og givet hånd til en borgmester eller rådmand.
Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.
– Det er ikke alle og enhver, der hverken kan eller skal have dansk statsborgerskab. Det er stort, når man bliver tildelt det. Når det sker, så betyder det, at man gerne vil være en del af Danmark, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i pressemeddelelsen.
– Derfor stiller vi allerede en lang række store krav. Og derfor skal man selvfølgelig også bo her i landet, når man bliver dansk. Sådan har det ikke været indtil nu.
I dag kan ansøgere om dansk statsborgerskab bo i et andet land, når de deltager i en grundlovsceremoni, som er sidste skridt, inden statsborgerskabet er en realitet.
– Det vil vi lave om. Frem til du giver håndtrykket til ceremonien, skal du bo i Danmark. Det er sund fornuft. Derfor er jeg meget glad for, at vi præsenterer dette forslag til lovændring, siger Kaare Dybvad Bek.
Regeringen fremsætter lovændringen torsdag. Hvis det vedtages, kan ændringen træde i kraft den 1. juni i år.
Regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har dog flertal alene og behøver ikke opbakning fra andre af Folketingets partier.
Udlændinge- og integrationsministeriet kan ikke oplyse, hvor mange ansøgere, der flytter til udlandet, efter lovforslaget om deres statsborgerskab er blevet vedtaget i Folketinget.
Ministeriet oplyser blot, at der har været eksempler på det, men kan ikke give nogle konkrete tal. Derfor er det altså uvist, i hvor stort omfang det sker.
Det har endnu ikke været muligt for Ritzau at få et interview med ministeren.
I Danmark gives statsborgerskab ved lov.
For at blive dansk statsborger skal man leve op til en række krav om blandt andet beskæftigelse og danskkundskaber. Man skal også bestå en indfødsretsprøve.
Hvis en ansøger opfylder kravene, bliver vedkommende optaget på et lovforslag, som Folketinget skal vedtage.
Efterfølgende – og senest to år senere – skal den nye statsborger deltage i en grundlovsceremoni.
Her skal vedkommende udveksle et håndtryk med borgmesteren eller en rådmand. Det skal være håndflade mod håndflade uden handske.
Herefter har ansøgeren officielt dansk statsborgerskab.
/ritzau/
