I nogle EU-lande bliver et forslag om nye EU-regler for gæld og underskud modtaget med bekymring. Men det gælder ikke Danmark.
Det siger fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V). Udmeldingen kommer, efter at EU-Kommissionen onsdag lagde sit forslag frem.
– De nye regler vil grundlæggende ikke ændre finanspolitikken i Danmark eller måden, vi tilrettelægger finanspolitikken på. Vores økonomi er sund og robust, og gælden er lav og langt under EU’s grænse, siger Stephanie Lose i en skriftlig kommentar.
EU-landene er med det nye forslag fortsat underlagt et krav om, at de maksimalt må have en gæld på 60 procent af bruttonationalproduktet. Og underskuddet på de offentlige budgetter må ikke overstige tre procent.
Selv om Danmark ligesom andre EU-lande har brugt milliarder på at håndtere corona, så er dansk økonomi på den rigtige side af grænserne.
– For lande som Danmark med styr på økonomien lægger forslagene generelt op til stor selvbestemmelse. Og ikke til nye eller strammere bindinger, siger Stephanie Lose.
Dermed er der altså ikke udsigt til, at politikerne skal finde besparelser i den kommende finanslov som følge af de nye regler.
– Nu vil vi kigge nærmere på Kommissionens forslag, som vil være udgangspunkt for svære forhandlinger, siger Stephanie Lose.
Danmark er sammen med lande som Tyskland og Holland traditionelt med på det hold, der ønsker at stille krav til EU-landene om at have styr på økonomien.
Ifølge Eurostat er Danmark med i en gruppe på i alt 14 af de 27 EU-lande, som har en gæld på under 60 procent af bruttonationalproduktet.
Men for Grækenland, Italien, Portugal, Spanien, Frankrig og Belgien ser situationen anderledes ud.
De har alle en gæld, der overstiger 100 procent af bruttonationalproduktet. De står dermed til at blive underlagt sparekrav som følge af de nye regler. Derfor lurer der potentielt nogle hårde opgør, når reglerne skal forhandles på plads.
– Europa har brug for lavere gæld, ikke højere gæld.
– Der bør blandt andet være nogle minimumskrav til, hvor meget og hvornår man skal reducere gælden. Og reglerne skal håndhæves, så gælden også reduceres i praksis, siger Stephanie Lose.
Venstres medlem af EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard, mener, at forslaget bør strammes.
– Nogle EU-lande har i årevis kæmpet med tårnhøj gæld. For fleres vedkommende er gælden langt over 100 procent af deres bruttonationalprodukt. Det er åbenlyst uholdbart, og de kommende regler er nødt til at sikre reel gældsreduktion i disse lande, siger Morten Løkkegaard.
Han mener, at de gældsplagede lande skal mødes med krav om et nedbringe deres gæld med op til én procent årligt.
Hos Dansk Industri (DI) tror man, at forslaget vil styrke opsynet med EU-landene. Til gengæld efterlyser DI et stærkere fokus på behovet for reformer i EU-landene.
– Ellers er der ikke penge til de massive investeringer i grøn omstilling, digitalisering og forsvar, som er helt nødvendige for EU-landene i de kommende år, siger vicedirektør i DI Morten Granzau.
/ritzau/
