Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi har sikret en række videooptagelser i sagen om den 13-årige pige, der lørdag er forsvundet.
Det fortæller politiinspektør Kim Kliver sent lørdag aften til Ritzau.
Politiet har også foretaget afhøringer.
– Vi har afhørt folk, som bor på den rute, hvor Filippa har avisrute. Vi har afhørt folk, som kan have en relation til hende, siger han.
13-årige Filippa blev efterlyst af politiet omkring klokken 16. Ifølge politiet forsvandt hun, da hun var ved at uddele aviser i Kirkerup mellem Sørbymagle og Fuglebjerg.
Hun blev beskrevet som værende 14 år – hendes alder blev senere ændret til retteligt 13 år – 172 centimeter høj, spinkel af bygning og med langt lyst hår.
/ritzau/











