På seks år er antallet af børn og unge, der får adhd-medicin steget med 50 procent.
Det står i skærende kontrast til myndighedernes anbefalinger.
Sådan lyder det fra overlæge Nina Tejs Jørring, forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, ifølge Politiken.
I årevis har Sundhedsstyrelsen i sine nationale kliniske retningslinjer fastslået, at medicin meget sjældent bør være lægens førstevalg.
I stedet bør der i første omgang tilbydes ikkemedicinsk behandling i form af pædagogiske og psykologiske tiltag.
Og det er Nina Tejs Jørring enig med Sundhedsstyrelsen i.
– Man skal først afprøve, om det er nok, inden man tilbyder medicin, for det er i modsætning til medicinen jo fri for fysiske bivirkninger, siger hun til Politiken.
I 2016 var 15.370 børn og unge under 18 år i medicinsk adhd-behandling. Antallet steg til 22.980 i 2022.
/ritzau/
