Der var forventet en større nej-kampagne mod de nye overenskomster, der var udset til at have den største risiko for en storstrejke længe.
Men nej-sigerne fik ikke luft under vingerne. Onsdag kom det frem, at knap 80 procent af de private lønmodtagere, der stemte, sagde ja tak.
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet havde forventet en nej-kampagne som minimum på niveau med den, der blev set i 2017.
Her blev ført en aktiv nej-kampagne, fordi flere var imod den ret til at varsle overarbejde, som arbejdsgiverne havde fået indført i overenskomsterne.
Når nej-siden ikke har haft medvind i år, kan det skyldes, at lønmodtagerne trods det svære udgangspunkt med høj inflation har været tilfredse med de forlig, som forhandlerne er nået til enighed om.
– Først og fremmest er det nogle gode aftaler, som folk har været tilfredse med. Det har taget luften ud af nej-ballonen, siger Laust Høgedahl.
Derudover peger han på, at mange fagområder har lavet forligene selv, uden at forligsmanden har været involveret for at mægle.
– Det betyder, at topforhandlerne i de forbund har anbefalet at stemme, hvilket jeg også tror, har smittet af på baglandet.
– Det sidste er, at nej-kampagnen nok også er blevet taget på sengen af, at forløbet i Forligsinstitutionen blev meget kort, siger han.
Trods den stærke nej-kampagne i 2017 endte det også her med, at forligene blev vedtaget, da 57,2 procent af de stemmeberettigede stemte ja.
/ritzau/
