Person indlagt i kritisk tilstand efter voldsepisode

    Det var en voldsepisode natten til søndag, der fik Nordsjællands Politi til at afspærre et område omkring Havnegade i Frederikssund søndag eftermiddag.

    Efter episoden blev en person indlagt i kritisk tilstand.

    Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med vagtchef Daniel Cunneely mandag morgen.

    Beboere i området blev bedt om at holde sig inden døre, mens teknikere og hunde undersøgte området.

    Anmeldelsen blev indgivet klokken 01.55 natten til søndag. Ingen er anholdt i sagen, som politiet for nuværende ikke vil udtale sig yderligere om.

    /ritzau/