En kvinde på 78 år er lørdag død i forbindelse med en brand i en ejendom i Marstal på Ærø.
Det oplyser Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.
– Der var en kraftig røgudvikling, og vi havde en mistanke om, at der var en beboer til stede i bygningen, og det viste sig desværre at være sandt, siger vagtchef Milan Holck Nielsen til avisen.
Den ældre kvindes pårørende er blevet underrettet.
/ritzau/











