Der blev affyret skud i Brønshøj sent fredag aften. Det bekræfter Københavns Politi over for Ekstra Bladet.
Politiet modtog en anmeldelse om skyderiet klokken 23.31.
– Der er afgivet et antal skud derude, men der er ingen tilskadekomne, og der er endnu heller ingen anholdte, siger vagtchef Henrik Stormer til Ekstra Bladet lørdag morgen.
– Vi efterforsker sagen, og derfor kan jeg på nuværende tidspunkt ikke sige mere, siger han.
Det fremgår ikke, hvor mange skud der er affyret, eller hvor i Brønshøj skyderiet har fundet sted.
/ritzau/











