E-Boks har tekniske problemer – borgere kan ikke logge ind

    Torsdag aften kan borgere få problemer, hvis de skal tjekke deres digitale post.

    Tjenesten e-Boks oplever tekniske vanskeligheder, og der kan derfor være problemer med at logge på.

    Det oplyser e-Boks selv på sin hjemmeside.

    Det er både via e-Boks’ app og på webbrowsere, at der er problemer med at logge ind.

    – Vi arbejder på højtryk for at få løst problemet og beklager ulejligheden, lyder det på hjemmesiden.

    TV 2 skrev klokken 18.56 torsdag aften, at e-Boks oplever tekniske problemer.

    Omkring klokken 23.15 torsdag er de problemer ikke løst.

    /ritzau/