En mand fra Sudan, der er administrativt udvist og har været frihedsberøvet siden 31. marts 2022 for at sikre hans udvisning, skal løslades.
Det afgør Højesteret.
I afgørelsen skriver Højesteret, at frihedsberøvelse i sådan en sag kun må overstige seks måneder, hvis særlige omstændigheder retfærdiggør det.
Men situationen er fastlåst, som den er nu, og man mener derfor ikke, at der umiddelbart er udsigt til, at manden kan udvises.
Derfor er det i stedet blevet afgjort, at han skal løslades.
/ritzau/











