Detailsalget faldt kun marginalt i februar og viser dermed så småt tegn på stabilisering.
Det viser sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik onsdag morgen.
Konkret faldt detailsalget 0,3 procent fra januar til februar.
Den positive nyhed er, at der ikke umiddelbart ser ud at være blevet slået et hul i forbrugernes købelyst.
Det skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
– En hånd under detailsalget er, at der er rekordmange i arbejde i Danmark, lyder det.
/ritzau/











