Mindst 12 mister livet i jordskælv i det sydlige Ecuador

    Et kraftigt jordskælv har lørdag ramt det sydlige Ecuador og det nordlige Peru.

    Mindst tolv personer er døde, siger Ecuadors præsident, Guillermo Lasso, i en tv-tale.

    Ifølge amerikanske myndigheder havde skælvet en styrke på 6,8.

    Jordskælvet har været centreret syd for byen Guayaquil. Den ligger i Guayas-regionen i Ecuador.

    Der er meldinger om, at folk er fanget i jordskred, og at bygninger er blevet beskadiget.

    /ritzau/TT