Russiske angreb rammer flere ukrainske regioner

    Russiske angreb har ramt flere regioner i Ukraine tidligt torsdag morgen, siger embedsfolk ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Det er blandt andet havnen i Odesa og Ukraines andenstørste by, Kharkiv, der er ramt.

    Angrebene har ført til strømafbrydelser i adskillige områder.

    Guvernøren i regionen Odesa, Maksym Martjenko, siger på beskedtjenesten Telegram, at en missilangreb har ramt en strømfacilitet i havnebyen og har ført til strømafbrydelser.

    Beboelsesområder er også ramt. Der er ikke meldt om dødsfald.

    Oleh Synjehubov, der er guvernør i Kharkiv-regionen, siger, at både Kharkiv by og regionen er ramt af 15 angreb.

    Målene for angrebene er blandt andet infrastruktur.

    Der meldes også om angreb i byen Dnipro og andre regioner over hele landet.

    /ritzau/