Efter enorme hjælpepakker kræver EU økonomisk disciplin

    De 27 EU-landene har i de senere år brugt enorme summer på at klare coronaepidemien og de stigende energipriser som følge af krigen i Ukraine.

    Men nu går den ikke længere. Det er budskabet fra EU-Kommissionen, som lægger op til, at EU-landene nu igen skal bringe forbruget ned.

    Sker det ikke i løbet af 2023, så vil EU-Kommissionen næste år åbne sager mod de medlemslande, som har et underskud på tre procent eller mere af bruttonationalproduktet.

    Det fastslår EU-Kommissionen onsdag, hvor den offentliggør den finanspolitiske vejledning for 2024.

    EU-landene har i de seneste år kunne gemme sig bag en særlig klausul i stabilitets- og vækstpagten. Klausulen giver i en periode med alvor økonomisk afmatning mulighed for, at landene kan bruge ekstra penge for at komme ud af krisen.

    Men den situation er EU ikke længere i ifølge EU-Kommissionen. I sin vinterprognose forventer EU-Kommissionen, at man vil undgå en recession i år. Derfor skal EU-landene til at stramme op igen.

    Det vil sige, at EU-landenes underskud på de offentlige budgetter skal bringes ned under tre procent af bruttonationalproduktet igen i løbet af 2023.

    Det kan ifølge EU-Kommissionen blandt andet ske ved at genoverveje kompensation til borgere og virksomheder for høje energipriser.

    Trods krigen i Ukraine er energipriserne faldet med markant. Faktisk så meget, at meget af energihjælpen kan falde væk, mener EU-Kommissionen.

    /ritzau/