To ud af fire amerikanere, der har været savnet i Mexico siden fredag, er i live, mens to er døde.
Det oplyser guvernøren i delstaten Tamaulipas i en telefonsamtale med præsident Andres Manuel Lopez Obrador.
– To af dem er døde. En person er såret, og den anden er i live, forklarer guvernøren, Americo Villarreal.
En mexicaner blev dræbt under bortførelsen af de fire amerikanere.
De fire amerikanere krydsede fredag ind i Mexico i en hvid varebil. Det skete ved byen i Matamoros ifølge det amerikanske forbundspoliti (FBI).
Matamoros ligger på den anden siden af grænsen til byen Brownsville i Texas.
Den mexicanske by er berygtet for sin kriminalitet og narkosmugling.
/ritzau/AFP











