Torsdag morgen er stenen, som statuen Den Lille Havfrue sidder på, blevet udsat for hærværk.
Der er malet et russisk flag på stenen, skriver Ekstra Bladet.
Avisen er i besiddelse af billeder, som viser, at der er blevet malet en rød stribe i bunden, en blå stribe i midten, og en hvid i toppen af stenen.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Københavns Politi om hærværket. Vagtchef Martin Kajberg er ikke bekendt med, at politiet har modtaget nogle anmeldelser om hærværket.
/ritzau/











