Det kostede over 50.000 mennesker livet, da jordskælv 6. februar ramte Syrien og Tyrkiet. Det oplyser nyhedsbureauet Reuters.
Fredag har det tyrkiske katastrofeberedskab opdateret antallet af bekræftede dødsfald i forbindelse med jordskælvene.
Med de nu 44.218 bekræftede dødsfald i Tyrkiet, har antallet af dødsofre samlet set i både Tyrkiet og Syrien oversteget 50.000.
Det første jordskælv, som ramte 6. februar, havde epicenter nord for den tyrkiske by Gaziantep og havde en styrke på 7,8.
/ritzau/Reuters











