Danseinstruktør og dommer i “Vild med dans” Britt Bendixen er død i en alder af 81 år efter kort tids sygdom.
Det bekræfter hendes veninde Piv Bernth over for B.T.
– Mange vil savne Britt med det lyse sind og den fordomsfrie tilgang til verden. For familien og de nærmeste venner er det et stort tab, der vil tage tid at forstå. Vi beder om ro og har ikke yderligere kommentarer, siger hun.
Britt Bendixen blev født 14. januar 1942 i København.
Hun voksede op på danseskolen Pejsegården, som hendes mor drev, indtil Britt Bendixen overtog den. Hun solgte skolen i 2015.
I en alder af 19 år blev Britt Bendixen uddannet danselærer, men hun arbejdede som koreograf det meste af din karriere.
/ritzau/











