Efter dødsulykke med barn straffes bilist med fire års fængsel

    En bilist er fredag idømt fængsel i fire år efter en dødsulykke i Nørre Nebel i februar sidste år. Det oplyser Retten i Esbjerg.

    I bilen var en pige på fire år passager. Hun døde af sine kvæstelser. Samtidig fik en voksen mand, der også var passager, alvorlige skader.

    Bilisten, der er 35 år, var påvirket af alkohol og kørte for stærkt, fremgår det af tiltalen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

    /ritzau/