I fremtiden skal leverandører til Staten og Kommunernes Indkøbsservice garantere, at visse stole kan bære 250 kilo.
Det skriver avisen Jyllands-Posten.
150.000 danskere vejer så meget, at almindelige stole risikerer at brase sammen under dem, skriver avisen. Det er den gruppe, der skal tages hensyn til i det offentlige.
Aftalen blev indgået i december i fjord mellem Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og leverandører af møbler til det offentlige.
Her stiller indkøbsorganisationerne på en delaftale krav til, at der skal indkøbes spise- og hvilestole, der kan bære 250 kilo.
Der indgår dog stadigvæk stole, hvis maksimale bæreevne er 110 kilo.
Aftalen er målrettet pleje- og ældresektoren.
/ritzau/











