Dødstallet efter jordskælvene i Tyrkiet har rundet over 33.000 personer i Tyrkiet og Syrien.
Det skriver nyhedsbureauet AFP søndag eftermiddag.
Bureauet tilføjer, at myndigheder og lægefolk melder om 29.605 dræbte i Tyrkiet og 3574 døde i Syrien.
I et interview med Sky News lørdag vurderede FN’s nødhjælpschef, Martin Griffiths, at dødstallet kunne blive “fordoblet eller mere”.
På det tidspunkt lå antallet af omkomne i forbindelse med jordskælvene på over 28.000.
/ritzau/











