Inflationen i de lande, der har euroen som valuta, ser ud til at være faldet i januar.
Det viser en indikator, som udsendes af det europæiske statistikkontor, Eurostat.
I december blev inflationen opgjort til 9,2 procent, mens den tidlige indikator tyder på, at inflationen i eurozonen er aftaget til 8,5 procent i januar.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kalder det “en ny lettelse for inflationen i eurozonen”.
– Inflationen falder mere end ventet, og selv om faldende inflation er forventet, så åndes der alligevel lidt lettet op, når forventningen om lavere inflation bliver indfriet, skriver han i en kommentar.
/ritzau/











