Efter flere års strid ser det tirsdag aften ud til, at der endelig er kommet en løsning på Storbritanniens strid med EU over den såkaldte Nordirland-protokol.
Ifølge den britiske avis The Times er EU gået med til at lade varer blive importeret over Det Irske Hav, uden at de skal under rutinemæssigt tjek for, om de lever op til reglerne for EU’s toldunion.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Desuden er EU gået med til, at nordirske sager kun kan rejses ved EU-Domstolen, hvis de bliver henført af en nordirsk domstol.
Det betyder, groft sagt, at EU-Domstolen ikke kan blande sig i handelstvister i Nordirland, medmindre at de bliver inviteret til at give sit besyv med af det nordirske retssystem.
/ritzau/











