General Motors (GM) opnåede en omsætning på 156,7 milliarder dollar i 2022.
Det fremgår af den amerikanske bilproducents årsrapport, som tirsdag er blevet udgivet.
Beløbet svarer til omkring 1100 milliarder kroner.
Det er en stigning fra 127 milliarder dollar i 2021 for USA’s største bilproducent.
Driftsresultatet (EBIT) nåede samtidig rekordstore 14,5 milliarder dollar, hvilket er omtrent på niveau med det forrige år.
GM har siden 1931 været den bedst-sælgende bilproducent i USA, men i 2021 blev det Detroit-baserede selskab overgået af japanske Toyota.
GM står bag bilmærker som Chevrolet, Buick og Cadillac.
/ritzau/











