Morten Hübbe stopper som topchef hos forsikringsgiganten Tryg

    Morten Hübbe, der i dag er administrerende direktør i forsikringskoncernen Tryg, stopper som topchef efter at have været en del af ledelsen i 20 år.

    Det meddeler koncernen i en selskabsmeddelelse mandag morgen.

    – Morten Hübbe ønsker nu at stoppe og forfølge en karriere på et ikke-ledelses niveau og have mere tid til familie og andre interesser, forklarer koncernen.

    I stedet for Hübbe overtager Trygs nuværende kommercielle direktør, Johan Kirstein Brammer, stillingen. Han overtager fra 1. juni, lyder det.

    /ritzau/