Regeringen og resten af Folketingets partier torsdag blev enige om at fordele forskningsmidlerne. Her blev det blandt andet til en besparelse på de øremærkede midler til økologisk forskning.
Det ærgrer Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer.
– Det vil betyde, at man ikke lige så hurtigt får udviklet nye metoder. For eksempel har vi en udfordring med at få udnytte næringsstofferne bedre og få flere næringsstoffer til rådighed, siger hun.
– Det vil vi rigtig gerne have forsket i. Det kommer bare til at gå langsommere, må man sige.
De økologiske landbrug kommer til at savne universitetsforskernes eksperimenter med at få næring ud af restprodukter fra resten af samfundet, forklarer hun.
– Bæredygtighed er noget, der optager forbrugerne. Og det er et fokus i den her forskning, siger Kirsten Lund Jensen.
/ritzau/











