Natten til lørdag er der anmeldelser om to brande i Malmø. Det er en fritidsgård og en bil, der er blevet sat i brand.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Politiet i Malmø mistænker, at nattens to brande har forbindelse til flere brande, der fandt sted natten til fredag.
– Det er sandsynligt, at brandene har en forbindelse. Der var otte i går, og indtil videre har vi to i nat, siger Andreas Hulting, der er vagtchef i den sydlige politikreds i Sverige.
Brandene natten til fredag var mindre, og der var flere bilbrande, brand i en lagerbygning ved Malmö Kanoklub og brand i et bageri i industriområdet Sofielund.
– I nat har vi en fritidsgård, der brænder. Indtil videre er ingen kommet til skade, siger Andreas Hulting.
Der er endnu ingen, der er mistænkt for at stifte brandene.
/ritzau/











