USA’s inflation i december er sød musik siger cheføkonom

    Inflationen i USA i december er opgjort til 6,5 procent. Dermed fortsætter de seneste måneders faldende inflationstal.

    Det oplyser regeringen i Washington.

    Det er sød musik i ørerne, at inflationen i USA faldt pænt i december, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

    – Konkret er inflationen i USA nu faldet seks måneder i træk til det laveste niveau siden oktober 2021, konstaterer han.

    Tendensen er klar. Inflationen blev i oktober opgjort til 7,7 procent i USA. Måneden efter til 7,1, procent, og prisstigningerne i julemåneden havnende altså på 6,5 procent.

    Det er tal, der lægger sig pænt under inflationen i Danmark og det øvrige Europa.

    Tore Stramer mener, at der nu kun er udsigt til en relativt lille renteforhøjelse fra Den Amerikanske Centralbank næste gang.

    /ritzau/