Statskassen indkasserer 3,2 milliarder kroner årligt, hvis der sløjfes en helligdag for at styrke Forsvaret, som regeringen har foreslået. Forslaget har vakt stor opsigt.
Det vurderer Finansministeriet i en ny opgørelse onsdag efter kritik fra flere økonomer, der har rejst tvivl om regnestykket bag, som regeringen ikke har lagt frem før nu.
Regeringen har foreslået at afskaffe en helligdag – formentlig store bededag – for at øge arbejdsudbuddet med 8500 fuldtidspersoner. Det er et økonomisk begreb, der betyder, at flere arbejder mere.
Ifølge kritikerne er der ikke beviser for, at effekten er varig, men det fastholder regeringen.
– Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på længere sigt, oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) i et folketingssvar tirsdag.
Det betyder, at ministeriet vurderer, at effekten er varig, fordi der ikke er empiri for det modsatte. Men det går økonomer i Jyllands-Posten og Berlingske i rette med, fordi Finansministeriet plejer at argumentere omvendt.
Ministeriet fastholder sin regnemetoder i den nye vurdering, hvor den også oplyser, at den samlede produktion af varer og tjenester, bnp, løftes med 9,4 milliarder kroner, hvis helligdagen sløjfes.
Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har en ambition om at styrke Forsvaret tidligere end hidtil aftalt.
Derfor har den foreslået at sløjfe en helligdag for at få flere penge i statskassen. Men forslaget har vakt opsigt og mødt udbredt modstand.
Regeringen har reelt flertal og kan gennemføre forslaget, men er interesseret i at få flere partier med i en aftale om et nyt forsvarsforlig.
De indledende forhandlinger ventes at gå i gang inden længe.
Det koster 4,5 milliarder kroner at fremrykke det årlige løft fra 2033 til 2030, og dermed mangler regeringen 1,2 milliarder kroner i 2030.
Ritzau har bedt finansminister Nicolai Wammen svare på, hvordan regeringen vil finde de sidste penge.
/ritzau/
