Fra midnat træder Kroatien officielt ind i Schengen-samarbejdet.
Landet skifter også valuta fra kuna til euro. Med det planlagte skifter bliver Kroatien det 20. land til at få euro som valuta.
Som medlem af Schengen-samarbejdet bliver Kroatien del af det grænseløse område i EU. Og landet vil få et øget ansvar for at passe på EU’s ydre grænser.
Det er første gang i mere end et årti, at Schengen-samarbejdet bliver udvidet.
8. december blev det besluttet, at Kroatien kunne slutte sig til de øvrige 26 lande i Schengen.
Det var på et møde i Bruxelles 12. december, at Kroatien fik ja til at blive en del af samarbejdet.
Når et nyt land skal træde ind i Schengen-samarbejdet, skal det vedtages enstemmigt at EU-landene.
Mens Kroatien i december fik ja til at blive en del af grænsesamarbejde, sagde EU-landene nej til at få Rumænien og Bulgarien med.
/ritzau/











