Ronaldo om klubskifte: Tid til at dele ud af min erfaring

    Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo glæder sig til at slutte sig til sine nye holdkammerater i den saudiarabiske klub Al Nassr.

    Det siger han i en pressemeddelelse fra klubben.

    – Jeg glæder sig til at slutte mig til mine nye holdkammerater og sammen hjælpe klubben med at få succes.

    – Jeg er heldig nok til at have vundet alt, jeg ville, i europæisk fodbold, og jeg føler nu, at det er det rigtige tidspunkt at dele ud af min erfaring i Asien, siger Ronaldo.

    Al Nassr har ikke oplyst, hvad den betaler Cristiano Ronaldo for at komme og spille fodbold på Den Arabiske Halvø. Flere medier anslår dog hans kontrakt for at være på mere end 1,49 milliarder kroner.

    /ritzau/Reuters