Virksomhed tilbagekalder chili con carne færdigmad

    Virksomheden Jensens Foods tilbagekalder to partier chili con carne-færdigmad, fordi der er risiko for indhold af lektiner i produktet.

    Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

    Tilbagekaldelsen omfatter varer solgt i Aldi i Haderslev, Kolding og Karlslunde samt Abc Lavpris i hele landet.

    Lektiner i fødevarer kan forårsage kvalme, opkast, mavesmerter og diarré.

    – Forbrugerne rådes til at købte produkter leveres tilbage til butikken, hvor de er købt eller at kassere dem, skriver Jensens Foods i pressemeddelelsen.

    Risikoen for lektiner er opstået, da bønnerne ikke er forkogt tilstrækkeligt i produktet.

    Jensens Foods er en del af Jensens Group, som også omfatter restaurantkæden Jensens Bøfhus.

    Lektiner er et naturligt forekommende plantegiftstof, som findes i mange forskellige plantefødevarer.

    /ritzau/