Fyrede Twitter-medarbejder lægger sag an mod Musk

    Den massefyring, som Elon Musk satte i søen, da han overtog Twitter, kan nu give bagslag for mangemilliardæren.

    Mange af de fyrede medarbejdere har nemlig lagt sag an mod Musk for afskedigelserne.

    En af sagerne går endda på, at Musk – angiveligt ulovligt – har omdannet kontorer til soveværelser, så medarbejdere ikke behøver at forlade Twitters bygninger.

    Mere end halvdelen af selskabets 7500 ansatte fik en fyreseddel, da Musk overtog ejerskabet af det sociale medie.

    – Det er meget bekymrende, at den rigeste mand i verden tror, at han kan træde på de ansattes rettigheder, og at han ikke behøver følge loven. Vi har tænkt os at stille ham til ansvar, siger advokat Shannon Liss-Riordan.

    Advokaten fører en af sagerne mod Twitter. Sagen handler i store træk om, at nogle ansatte ikke får den fratrædelsesordning og kompensation, som de blev lovet, inden Musk overtog Twitter.

    /ritzau/AFP