Mindst 25 personer er anholdt under en politiaktion i Tyskland. De anholdte er højreekstremister og mistænkt for at tilhøre en terrorgruppe.
De havde plan om statskup, skriver nyhedsbureauet dpa og de tyske aviser Bild, Zeit Online og Der Spiegel.
Over 3.000 politibetjente deltog i aktionen tidligt onsdag morgen. Der blev foretaget razziaer i mere end 130 huse og lejligheder i mindst 11 af de tyske delstater.
/ritzau/











