Der ses ingen umiddelbar ende på krigen mellem Ukraine og Rusland. I hvert fald ikke fra Kongressen i USA.
Begge kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, har skrevet under på, at USA skal yde mindst 800 millioner kroner i militærbistand til Ukraine i 2023. Beløbet svarer til cirka 5,7 milliarder kroner.
Landets præsident, Joe Biden, havde i første omgang bedt om en halv milliard dollar – cirka 3,5 milliarder kroner – men det har Kongressen altså forøget betydeligt.
Vedtagelsen er en del af et større militærbudget, som er blevet vedtaget årligt siden 1961. Det omhandler alt fra soldaters løn til indkøb af krigsskibe og fly.
I 2022-versionen er der desuden sat 11,5 milliarder dollar af til nye investeringer i USA’s militære engagement i Indo-Stillehavsregionen.
/ritzau/Reuters











