Islamisk Stats leder meldes dræbt – afløser valg

    I Kairo meddeler den militante gruppe Islamisk Stat onsdag, at gruppens leder Abu al-Hassan al-Hashimi al-Quraishi er blevet dræbt.

    En talsmand for gruppen gav meddelelsen i en båndoptagelse lagt ud på det sociale medie Telegram.

    Islamisk Stat meddeler samtidig, at man som afløser har valgt Abu al-Husayn al-Husayni al-Qurashi.

    En talsmand for den jihadistiske gruppe siger ifølge AFP, at Hashimi, der var iraker, blev dræbt i kamp med “fjender af Gud”.

    Der var ingen yderligere detaljer om tidspunktet for hans død eller omstændighederne omkring den. Det skriver AFP.

    /ritzau/AFP