Belgien: Missil stammer sandsynligvis fra Ukraine

    Et missil, der tirsdag slog ned i Nato-landet Polen, stammer sandsynligvis fra Ukraines luftvåben.

    Det oplyser den belgiske forsvarsminister, Ludivine Dedonder, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Ifølge ministeren blev missil formentlig affyret af ukrainsk militær for at ramme et russisk missil.

    – Baseret på foreløbige undersøgelser er det mest sandsynligt, at nedslagene er et resultat af, at ukrainske luftværn var i gang med at skyde russiske missiler ned, siger hun ifølge AFP.

    Ludivine Dedonder siger samtidig, at missilnedslaget bliver “undersøgt fuldt ud” af den belgiske efterretningstjeneste.

    Efterretningstjenesten er i “tæt kontakt ” med landene i forsvarsalliancen Nato.

    /ritzau/