Strenge coronarestriktioner, forstyrrelser i produktionen og en svag ejendomssektor præger fortsat Kinas økonomi, som onsdag sender blandede signaler.
Det sker i forbindelse med de nyeste tal for forbruger- og producentpriserne, som Kinas nationale statistikbureau (NBS) har udgivet.
I oktober måned holder Kina nogenlunde styr på forbrugerpriserne. Imens falder producentpriserne.
Forbrugerprisindekset steg i oktober med 2,1 procent sammenlignet med oktober sidste år.
Det er mindre end i september, hvor stigningen var 2,8 procent sammenlignet med september 2021.
Dermed forbliver prisudviklingen under “regeringens loft på tre procent”. Det skriver økonomer fra Capital Economics ifølge South China Morning Post.
– Det ser ud til at forblive lavt set i et globalt lys i de kommende kvartaler, skriver Capital Economics.
– Imens er producentprisudviklingen negativ for første gang siden slutningen af 2020, og vi tror, at den vil forblive negativ igennem meget af 2023.
Producentpriserne faldt med 1,3 procent i oktober sammenlignet med oktober sidste år.
Også Bruce Pang, cheføkonom hos Jones Lang Lasalle, vurderer over for Bloomberg, at producentpriserne risikerer at fortsætte med at være dalende.
– Vi tror, at Kina måske vil begynde en hård kamp med risiko for deflation og svag indenrigsefterspørgsel samt en mindsket eksportefterspørgsel, siger han til mediet.
Deflation står i modsætning til inflation og betegner prisfald, hvilket altså er det, der ses med producentpriserne.
Producentprisindekset måler ændringer i de priser, som producenter modtager for varer og serviceydelser.
På trods af at verden nærmer sig det tredje år i pandemien, har Kina fortsat holdt fast i meget strenge restriktioner i områder, hvor der er coronaudbrud. Det er en strategi, der ofte omtales “nul-corona-strategien”.
Den involverer nedlukninger, karantæner, massetests og meget færre tilrejsende.
Kina adskiller sig dermed fra mange andre lande.
/ritzau/
