Indsatsen de sidste 30 år for at ændre sammensætningen af beboere i de boligområder, der i 2014 var på regeringens såkaldte ghettoliste, har ikke ændret noget markant.
Et af problemerne er, at selve størrelsen på boligblokkene i nogle af boligområder kan være et problem.
Det mener Gunvor Christensen, der har forsket i udsatte boligområder ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.
– Man bliver nødt til at se på de her 70’er byggerier, hvor der bor rigtig mange mennesker, og der er en rigtig stor koncentration af udsathed, siger hun.
– Så må vi se på, om vi skal gå mere radikalt til værks og gøre de her boligområder mindre, og lave en fysisk helhedsplan for at ændre det fysiske og infrastrukturen i de her områder.
Hun peger på, at de fattigste borgere som regel kun kan finde almennyttige boliger at bo i. Derfor dikterer boligmarkedet, at de svageste samles få steder.
– Det er hele tiden de svageste grupper, der flytter ind i de her områder. Så laver vi nogle boligsociale indsatser, der løfter dem. Når de klarer sig bedre, har de det med at flytte ud af områderne igen, siger Gunvor Christensen.
– Så når vi kigger samlet på området, bliver det ved med at være de svageste, der bor i dem.
/ritzau/
