Medie erklærer fejlagtigt gammel rocklegende død

    Jerry Lee Lewis, rockpioneren bag blandt andet “Great Balls of Fire”, er ikke død.

    Det kan overraske, hvis man har læst det amerikanske underholdningsmedie TMZ onsdag aften. Her berettede mediet nemlig om, at den 87-årige sanger og klaverspiller var gået bort i sit hjem i Memphis.

    Men det er altså ikke tilfældet, skriver mediet i en rettelse.

    TMZ havde været i kontakt med en, som hævdede at repræsentere rockpioneren, og som sagde, at sangeren var død.

    – Det viste sig, at det ikke var tilfældet, skriver TMZ i rettelsen.

    – TMZ beklager fejlen.

    /ritzau/