Carlsberg har oplevet særdeles positiv fremgang på de asiatiske markeder i tredje kvartal.
Det er med til at få bryggeriet til at løfte dets forventninger til hele året. Det skriver selskabet i en handelsopdatering for tredje kvartal.
Carlsberg har omsat for mere end 20 milliarder kroner i løbet af de tre måneder. Det er en stigning på 2,5 milliarder kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år.
Efter planen offentliggøres hele bryggeriets regnskab for de seneste tredje måneder torsdag morgen.
/ritzau/











