EU-Parlamentet vil ikke acceptere Dansk Folkepartis tilbagebetaling af støttekroner, før en ordentlig undersøgelse af hele affæren er blevet tilvejebragt.
Dansk Folkeparti har meddelt, at de vil betale alle støttekroner fra EU-Parlamentet tilbage grundet tvivl omkring brugen af dem.
Det drejer sig i alt om knap en million kroner. Men dem vil EU-Parlamentet ikke modtage, før alle forhold er blevet undersøgt.
Det oplyser parlamentets talskvinde Marjory van den Broeke mandag aften efter et møde med DF’s gruppeformand i EU-Parlamentet, Anders Vistisen.
– Dansk Folkeparti vil betale penge tilbage, men det er ikke noget, man bare lige kan gøre. Man er nødt til at undersøge tingene ordentligt. Hvis tingene ikke har været i orden, kan sanktioner komme på tale, siger hun.
Sagen bliver i øjeblikket undersøgt af Olaf, EU’s antisvindelenhed.
– Vi har seriøs mistanke om svindel grundet modstridende udtalelser fremsagt tidligere af partiet, siger Marjory van den Broeke.
Hun har nu bedt om endnu et møde med Anders Vistisen på torsdag.
Anders Vistisen har dog haft en anderledes positiv opfattelse af mødet.
– Det var et positivt møde med en god atmosfære, hvor der blev snakket om tingene, siger han.
Ifølge ham skyldes EU-Parlamentets tøven med at tage imod pengene, at det ikke er alle støttekroner, der er blevet brugt ulovligt.
– Det er vigtigt at holde fast i, at den her tilbagebetaling sker på et frivilligt og moralsk grundlag. Det er ikke fordi, de her udgifter er blevet erklæret ulovlige, siger han.
– Derfor er det en helt ny situation for parlamentet, når vi siger, at vi gerne vil betale nogle penge tilbage, som i udgangspunktet er blevet brugt efter reglerne.
Han siger, at der nu bliver arbejdet på en løsning, som han forventer vil være klar inden for de næste par uger.
En af løsningsmodellerne kan være at sætte pengene ind på en lukket konto, indtil undersøgelsen er færdiggjort.
– Vi kan jo ikke tvinge dem til at tage imod pengene, så hvis de virkelig ikke vil have dem, så har vi sagt, at vi kan stille pengene til rådighed på en spærret konto.
– Så står de til rådighed, når de er klar til at tage imod dem. Men vi synes, det er underligt, hvis vi ikke kan få lov til at betale det fulde beløb tilbage, siger Anders Vistisen.
/ritzau/
